Sonikatorer

Indretninger, der anvender ultralydsbølger til at homogenisere prøver, især celler/subcellulære strukturer i suspension; inkluderer også tilbehør og supportenheder såsom strømindstillinger, sonder, lydindkapslinger og mere.

Sonication bruger lydbølger til at forstyrre stoffer. Et elektrisk signal omdannes til en vibration, der kan blande opløsninger, opløse faste stoffer i væsker og fjerne opløst gas fra væsker. Når lydbølger ved ultralydsfrekvenser (> 20 kHz) bruges, kaldes processen ultralyd.

I laboratoriet kan sonikering udføres via en ultralydssonde, også kaldet en sonicator eller sonic disembrator. Sonden skaber lydbølger, der producerer tryk, hvilket forårsager væskestrømning og hurtig bobledannelse. Boblerne er meget små i starten, men vokser og smelter sammen, vibrerer voldsomt og kollapser derefter i den proces, der kaldes kavitation.

Forskydningen fra kavitationen og væskehvirveldannelsen forårsaget af den vibrerende transducer (sonde) kan fremskynde kemiske reaktioner og bryde intermolekylære bindinger. Dette fremskynder opløsningen og kan bruges til prøver, der ikke let kan omrøres. Sonikering bruges også til at forstyrre eller deaktivere biologiske materialer. Celler frigiver deres indhold, når cellevægge forstyrres (sonoporation), og DNA-molekyler kan reduceres til mindre fragmenter.

Effektiv forstyrrelse afhænger af en række variabler, herunder spidsamplitude og intensitet; temperatur; cellekoncentration; tryk; og karkapacitet og

form Sonikering bruges i medicinal-, fødevare- og pesticid- og kosmetikindustrien samt til blæk, maling og belægninger, træ- og træbehandling og metalbearbejdning. Andre anvendelser omfatter: nedbrydning af jordtilslag; nanopartikel-, nanoemulsions- eller nanokrystalproduktion; spildevandsrensning; afgasning; udvinding af tangpolysaccharider, planteolier, anthocyaniner og antioxidanter; produktion af biobrændstof; afsvovling af råolier; og udvinding af mikrofossiler fra sten.